mandag den 7. december 2015

Ingefærshot



Vi er blevet rigtig vilde med at få et Ingefærshot hver morgen. Man starter dagen på en super dejlig måde og så er ingefær rigtig godt for mange ting. 
Bla. kvalme, betændelse og fordøjelsesproblemer. Desuden tyder flere undersøgelser på at ingefær er gavnligt ifht. forskellige kræftformer.



  • 100g ingefær
  • 8 dl vand
  • 3 breve kamillethe
  • Saft fra 4 citroner 
  • Revet skal fra 2 af citronerne 
  • Honning efter smag, jeg bruger en stor spiseske 

Skrab ingefæren og skær den i tynde skiver. Kog den i vandet i 20 min.
Læg tebrevene i og afkøl til under 50 grader. Tag brevene og og tilsæt citronskal, saft og honning.
Stilles på køl til næste dag. Hældes på flaske gennem en sigte eller kaffefilter. 

God fornøjelse :0)


fredag den 4. december 2015

Tik tak tiden er fløjet afsted...

Efter en forfærdelig lang pause på bloggen, er lysten til at skrive og bage kommet tilbage til mit liv. Glæder mig til at indvie jer i nye og spændende projekter, både kager men også mad og drikke. Jeg har nemlig taget en uddannelse som ernæringsassistent med udmærkelse. Fik sølvmedalje til svendeprøven :0) Håber I har lyst til at følge med i mit køkken. Knus Jette Elisa

lørdag den 22. oktober 2011

Liva's Navnekage...

Idag skal Liva navngives og jeg har fået den ære at lave hendes kage, selvom hendes far er bager ;)
Kagen er chokoladekage med tobleronecreme og bærsymfonimousse




Stort Tillykke med dagen

søndag den 2. oktober 2011

Snegle.... :)

Idag har jeg bagt lidt forskellige snegle af den samme dej, som jeg bruger til pølsehorn...
Jeg kan få 64 snegle ud af dejportionen :)
Pizzasnegle til madpakken og æblesnegle til frugtposen...

fredag den 23. september 2011

Afhuggede fingre (del 2)



Opskriften kommer her:

Basic sugar cookies

200 gr. blødt smør
200 gr. sukker/flormelis
1 stort æg (let pisket)
400 gr. hvedemel (plus ekstra til æltning & udrulning)
Smags variation:1 spsk. vanilje sukker Ca. 1 ps. brunkage pulver, reven skal af 1 citron eller appelsin (u/sprøjtet) Erstat 50 gr. af melet med cacao pulver

Mandelflager og syltetøj

Sukker/flormelis, smør røres sammen. Tilsæt æg og smagsstof. Sigt melet i lidt ad gangen. Ælt tilsidst dejen let sammen. Pak dejen ind i film og lad den hvile i køleskabet i 1 1/2 times tid. Når dejen har hvilet, ælt den let, og tril lange fingre og rids "fingerbøjet" med bagsiden af en kniv. Lim mandelflagen på med syltetøj og flyt dem over på bagepapir og bag dem midt i ovnen v. 175g ca. 10-15 min. Pas på de ikke bliver for mørke.
Hvis dejen bliver for blød så på køl igen.

God Halloween

onsdag den 14. september 2011

Valdemars Dåbskage...

Denne kage har jeg glædet mig til at lave meget længe og har haft tusindvis af ideer i mit hoved...
Den endte med at se sådan her ud ;O)

Chokoladekage med et lag hvid tobleronecreme og et lag blåbærmousse
Læg mærke til servietten i baggrunden ;)






Endelig igang igen....

Så har jeg endelig været igang med at lave kager igen...
Første kage er til Fridas dåb:
Lyse bunde med et lag hvid tobleronecreme og et lag jordbær/astimousse.


Anden kage er til Liams dåb:
Lyse bunde med chokostykker, et lag limemousse og et lag hvid tobleronecreme.

Lille søde Liam

onsdag den 29. juni 2011

Så har i mig tilbage....

Ja, jeg er blevet Mor til en dejlig dreng for 14 dage siden...
Må jeg præsenterer:
Valdemar Elias

Så jeg er begyndt at være i mit køkken igen og hvor er det bare skønt :)

Jeg har bagt banankage og masser af dejlige brød + en omgang pølsehorn... De store kagekreationer må vente lidt endnu, da jeg stadig ikke helt er i top med energien, men den vender jo nok tilbage snart, når jeg ikke længere har så mange smerter i mit ar fra kejsersnittet.

KH Jette Elisa

mandag den 10. januar 2011

Long time no see....

JA, bloggen har stået stille i månedsvis og grunden er såmænd ganske enkel...

Jeg venter en lille dreng til Sankt Hans :)

Men jeg har været så syg med kvalme og opkastninger dagligt, at jeg overhovedet ikke har haft overskud til at bage kage eller andre lækkerier...
Opkastningerne er aftagende da jeg går fast til akupunktur, mens at kvalmen stadigvæk huserer... det kan jeg dog godt leve med, jeg ved jo hvad jeg får i gevinst til sommer :)

Jeg vender tilbage, når jeg kan finde ud af at opholde mig i køkkenet uden at skulle en tur ud og kaste op...

Godt nytår til jer alle...

Kærlige hilsner Jette Elisa

fredag den 22. oktober 2010

fredag den 15. oktober 2010

Nye hemmeligheder...

er i gang med at lave en overraskelseskage til imorgen. Min venindes mand bliver 40år og skal derfor have sig en fræk overraskelse fra hende.
Jeg skal selv levere kagen til festen og glæder mig meget til at se ham i hovedet, når han får den, hi hi
Billeder kommer først imorgen.....

onsdag den 13. oktober 2010

Kagehyggedag i Næstved

Søndag d. 24 okt kl.10.30 er der kagehygge her hos mig...
Emnet er frit, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at lære at lave sko :O)
Der er indtil videre 4 tilmeldte, så jeg har plads til ca.14 stykker mere.
Er der nogen som har tid og lyst, vil det være superfedt. Vi finder ud af noget frokost på sammenskudsbasis.

SES VI??

KH Jette Elisa

søndag den 10. oktober 2010

Dagens Fund....

er en chokoladeform til KUN 5kr....



Den lå i en rodekasse i genbrugsen og de troede det var en isterningeform, hi hi...
Jeg fortalte dem sørme ikke, at de tog fejl :O)

torsdag den 23. september 2010

Dagens høst....



2 Kg lækre brombær...
Det er så hyggeligt og godt for sjælen at plukke brombær, men der dog én ting som jeg hader ved det...
Det er ikke at man får rifter af tornene eller brænder sig på brændenælder... Nej, jeg HADER alle de edderkopper som bor i brombærrankerne... YARKS!! Store fede korsedderkopper, som vel kun venter på at springe på mig, når jeg mindst venter det ;O)
Men hvis man vil ha' brombær må man jo tage ulempen med....

Den bedste brombærtærte er denne her : http://www.odense-marcipan.dk/inspiration/opskrifter/1-bagvaerk/260-taerter-med-havens-frugter.html
Serveres med god vaniljeis eller en klat creme fraiche, MUMS

onsdag den 15. september 2010

Glæder mig...

....imorgen kommer mine længe ventede visitkort :)

Jeg har fået dem lavet, så'en lidt for sjov, men mon ikke det kunne få lidt gang i bageriet, som jo står lidt stille i øjeblikket.

Jeg kunne jo sagtens bage kage hver dag, lave fyld og pynte den, men det er altså sjovere når det er til nogen, som skal bruge den til en særlig lejlighed.... desuden ville jeg jo hastigt tage kilo på igen og dem kæmper jeg jo hårdt for at smide :O)

Har dog et par kager der skal laves i nærmeste fremtid, men de er så hemmelige, at min mund er lukket med syv segl.... indtil videre.

tirsdag den 7. september 2010

Muffinsforme...

Jeg er storindkøber af muffinsforme... elsker når Netto har fået nye forme med "noget" på... Gider ikke de der kedelige hvide forme :)

Og nu har jeg købt nogle igen.... Med BARBAPAPA :O)

Jeg elskede Barbapapa da jeg var en bette tøs og der var nærmest ikke den ting eller figur jeg ikke havde. Det er super hyggeligt at de er kommet frem igen og jeg må nok ærligt sige at min mor stadig køber Barbapapating til mig, tihi... Hun bli'r lige så nostalgisk som jeg gør!

søndag den 5. september 2010

Kageklubben...

..... Næstved og omegn er blevet oprettet på Facebook.
Så meld jer ind, så vi kan nørde sammen og finde dage hvor vi kan mødes og hygge :)
Og omegnen er et vidt begreb, hi hi

KH Jette Elisa

tirsdag den 31. august 2010

Ahhh, forkælelse....

Idag har jeg været i kurbad... NØJ, hvor var det lækkert.

Jeg må simpelhen anbefale Frederiksberg svømmehal.... For 165 kr fik jeg 3 timer i himlen :)


Jetbadekar, Saunagus, Saltvandsbad, Spabad, Massagestole og meget mere....

PRØV DET !!!

En stor tak til Oscar, Jonas og Tanja for gaven :)

mandag den 30. august 2010

Fik lige lyst...

...til at bage nogle boller :)
Og da jeg altid har gær i køleskabet, er det jo ikke noget problem.
En rest kærnemælk, et par overmodne bananer og en hurtigt kogt 5-gryns grød, lidt solsikkekerner, græskarkerner og sesamfrø, samt chokoladedråber og godt med mel, står nu og hæver lystigt i bageskålen....
MMMmmmm, glæder mig til der dufter af nybagte boller :O)