Her er opskriften på en rigtig lækker smørcreme, som kan smages til med mange mange forskellige ting.
Jeg har tilpasset opskriften til en bakke med pasteuriserede æggehvider fra Danæg.
108 ml vand
477 g sukker
9 pasteuriserede æggehvider
612 g smør
3 tsk vanilleextrakt
Vand og sukker bringes i kog. Dannes der sukkerkrystaller på grydens kant, fjernes disse ved at pensle med koldt vand. Efter ca. 5 minutters kogning startes piskning af æggehviderne. Efter ca. 2 minutters piskning er hviderne stive og sukkersiruppen har dermed kogt i ialt 7 minutter. Det er meget vigtigt at sukkersirup og de piskede æggehvider er færdige samtidig.
Under piskning ved høj hastighed (skift fra piskeris til røre-ris) tilsættes sukkersiruppen til æggehviderne. Det er bedst at tilsætte siruppen, så den løber ned langs skålen. Der piskes ved høj hastighed til skålen føles kold (det tager mindst 10 minutter).
Når skålen føles kold tilsættes smørret i terninger. Der piskes videre indtil smørcremen samles. Skulle den gryne / skille undervejs, pisk da blot videre. Den skal nok samle sig igen. Når cremen er samlet tilsættes vanillen eller en anden smags-variant.
Alternative smagsvarianter:
2-4 spsk Likør / spiritus
60-85 g let afkølet mørk chokolade
2 spsk pulverkaffe opløst i 2 spsk vand
60 ml hindbær puré
60 ml lemoncurd
Orange olie eller lime olie
Maj: Wokretter
2 dage siden
Tusind tak - dejligt at få forslag til smagsvarianter - det mangler man helt bestemt :D
SvarSletSynes godt nok at den lyder lidt besværlig... Men hvis smagen er mums er det jo det hele værd...
SvarSletOg ALT det her kage halløj.. Tager jo tid...
Hyggehygge
Marianne.. Jeg har kun prøvet den en gang og det var faktisk nemmere end jeg regnede med. Den smager rigtig godt og er nem at arbejde med. Men jeg synes godt nok at portionen er meget stor, så nu har jeg frosset resten ned og så må vi se om det overhovedet kan lade sig gøre at arbejde med den, når den bliver optøet.
SvarSletGod weekend.
Det er 477 ml sukker!!! Ikke gram :)
SvarSletDet gør en lille forskel, men nok ikke alverden.
kan den tåle at blive frosset?
SvarSletDen kan sagtens tåle at blive frosset... Den skal blot piskes til den rette konsistens igen...
SvarSletHar du taget det her direkte fra himmelske kager eller har i bare fundet det, det samme sted?
SvarSletEllers synes jeg der mangler et link til oprindelsesstedet :-)
Men dejligt med et opskrift
hmm himmelske kage satte sin opskrift på sin blog mandag den 27. oktober 2008 og kan kun give anonym 3/2 2012 ret det er helt samme tekst. måske smart at henvise hvis man låne direkte fra en anden blogger og særlig når teksten er kopiere
SvarSlet